Andreas Peter Trommer [54884]

  Begivenheder

• Religion: Baptist, 1856. Fra:
MINDESKRIFT
BORNHOLMS
BAPTISTMENIGHED
1848-1923,
scannet af Jesper Vang Hansen.
Uddrag af skriftet, omhandlende Andreas Peter Trommer:

I den bornholmske Menigheds Historie forekommer en Begivenhed,som danner et Modstykke til, hvad der er fortalt om Lodsen paa Kristiansø;
Hovedpersonen deri er en Broder ved Navn Andreas Peter Trommer. Han var barnefødt paa Bornholm; men som Dreng gik han til Søs. Under et Ophold i Boston kom han under Guds Ords Indflydelse, og 30 Aar gl. blev han døbt og optagen i en Baptistmenighed der. Det kom nu til at ligge ham paa Hjærte, at den Velsignelse, han havde erfaret, ogsaa maatte blive hans bornholmske Slægtninge til Del; i den Anledning rejste han
hjem, og efter 20 Aars Fraværelse stod han atter iblandt dem. Det var i Aaret 1851. Hans Slægtninge boede i Snogebæk, et Fiskerleje paa Syd-østsiden af Øen; der tog Br. Trommer nu ogsaa Ophold og ernærede sig som Fisker, desuden fik han Ansættelse ved Stedets Redningsvæsen. Hans Vidnesbyrd var heller ikke forgæves, idet nogle overgav sig til Herren og blev tillagde hans Menighed. Selve den mærkelige Begivenhed fortæller Ryding saaledes i "Missionsblad", Nr. 7, 1856:
"Natten imellem den 28. og 29. Marts grundstødte et tysk Skib med 117 Mands Besætning en Fjerdingvej fra Snogebæk 300 Alen fra Kysten. Da Beboerne hørte Besætningens Nødskrig, to Lig drev i Land, og de var kommet til den Overbevisning, at det strandede Skib ikke vilde holde sig ret længe mod det oprørte Hav, da der blæste en stærk Nordøststorm, og Søen væltede sig med rasende Magt mod Skibet. Da besluttede de at forsøge at gaa ud i en Baad; men paa Grund af den stærke Strøm vilde de, i Steden for at bruge Aarerne, med Hænderne hale sig hen til Skibet i det der fastgjorte Tov, for at ikke Baaden skulde drive af. De var ogsaa alt komne halvvejs op over de værste Brændinger; men var Søen ikke saa stærk mere, saa var Strømmen, da den ikke længer blev delt ved Søens Brækning, desto stærkere, og i et Nu kæntrede den Baaden, og alle seks Mand blev kastede i Havet. De fem af dem fandt deres Grav i Bølgerne; men Herren vidste at beskærme sit elskede Barn, vor Broder, der ogsaa var
med. Han holdt fast i Kølen af Baaden, der laa med Bunden i Vejret. Med stor Anstrængelse blev Baaden halet i Land og vor Broder stod reddet blandt sine elskede. Herren har herved forherliget sit store Navn; da vore Søskende i Snogebæk hidtil havde været foragtede af Byens Folk, saa viste Herren her et talende Bevis paa, at hans Haand er udstrakt til at beskærme sine børn. Der siges ogsaa, at dette Redningsforsøg skete mod Br. Trommers Raad, og at han, før de gik ud, fjærnede sig lidt fra de andre og i Bøn anbefalede sig til Gud, hvorover hans Kammerater bandede og spottede. De skibbrudne blev efter ulykken bragte i Land ved hjælp af Redningsstolen. Br. Trommer blev snart efter udnævnt til Formand for det stedlige Redningsvæsen.

• beskrivelse, 29 mar. 1856, Snogebæk. af Kenn Erik Bech
Det var den 1. april 1856. Et stort følge vandrede tavst ad den grusede landevej, der gik fra det lille fiskerleje op til sognekirken Sct. Pouls Kirke. Følget fulgte fem kister, jordpåkastelsen skulle snart foregå på kirkegården i Poulsker.
Med særligt tungt hjerte gik i følget den 37-årige fisker Peter Trommer fra Snogebæk. I de fem kister lå hans døde kammerater.
Eneste overlevende
Ulykken fandt sted for snart 150 år siden, og kostede i alt otte mennesker livet. Heraf var de fem fra Snogebæk.
Peter var medlem af redningsmandskabet i Snogebæk. Det havde de fem døde også været. Nogle få dage forinden var Peter Trommer og hans fem kollegaer gået ombord i en rednings-båd for at forsøge at redde mandskabet fra et skib, der var ved at forlise tæt ved Snogebæk. Kun Peter Trommer overlevede redningsforsøget, og foruden de fem fra Snogebæk, døde tre fra den forliste båd.
I en brølende nordøstenstorm natten mellem den 28. og 29. marts 1856 var den preussiske galease "Blücher" strandet en halv mil syd for Snogebæk.
Skibet var på vej fra Greifswald til Danzig, da den strandede på Bros rev i den hårde storm.
Inde på stranden tidlig om morgenen den 29. marts fulgte redningsmandskabet fra Snogebæk sammen med flere andre mennesker de preussiske søfolks kamp for at undgå druknedøden.
De gæve fiskere fra Snogebæk så hvordan tre af de fremmede søfolk forsøgte redde sig ind på stranden i en lille redningsbåd. Den kæntrede imidlertid hurtigt og alle omkom.
Resten af mandskabet der var blevet på skibet, kravlede op i riggen for ikke at blive overskyl-let af søer, der ustandselig slog ind over havaristen.
Så besluttede folkene på land, at nu skulle det nye raketapparat afprøves.
En linie blev skudt ud til båden. De ombordværende var dog ikke kloge nok til at trække linien til sig, og dermed få chancen for at få en redningsstol forbundet fra land til båden.
Muligheden for en redningsaktion via redningsstolen så de panikslagne sømænd kunne reddes i land en efter en, var dermed forduftet.
Så besluttede formanden og opsynsmanden for redningsstationen, den 45-årige Niels Kruse, at redningsbåden, på trods af det oprørte hav, skulle sættes i vandet.
Niels Kruse og fem andre Snogebæk-fiskere beredte sig på en farefuld redningsaktion.
Niels Kruse
Niels Kruse var født i 1811 som søn af Jørgen Andersen Kruse (1771-1854), der også havde været formand for redningsstationen.
Da Niels Kruse blev født, bestod Snogebæk af 48 huse, hvoraf femten var uden anden jord en lille haveplads og uden lejlighed og evne til at føde en ko.
De største syv huse havde 12 til 22 tønder jord med to køer og en eller to heste hver.
Salchow skriver endvidere i sin bog fra 1813-14, at beboerne i Snogebæk ikke havde nok jord til deres kreaturers "fædning", så de måtte købe foder eller fæste et stykke jord ved en gård.
Blandt de syv ovennævnte største huse var der ved en af dem hele fire heste, fordi ejeren avlede halvdelen af en gårdstæl.
I 1812 var der i fiskerlejet 27 fiskerbåde, mens der ved Stavnshavn neden for Stavnsgård lå seks både.
Niels Kruse havde ved ulykken i 1842 mistet sin onkel, den dengang 42-årige Hans Andersen Kruse.
Baptisten
Før Niels Kruse sendte sit mandskab ud i det oprørte hav, havde en af hans mænd, Peter Trommer, ifølge folkesnakken gennem generationer, været afsides for at bede en bøn.
Andreas Peter Trommer var født i fiskerlejet i 1819 som søn af fisker Christian Trommer og Margrethe Rasmusdatter.
På tidspunktet for forliset boede Peter Trommer i fiskerlejet sammen med to søstre i et hus han selv ejede. Han var kendt som tilhænger af baptismen.
Om det var en forkert beslutning som Niels Kruse tog, da han sendte sig selv, Peter Trommer, brødrene Ferdinand og Hans Peter Kofoed samt Andreas Peter Munch og Johan Madsen, ud i redningsbåden, er selvfølgelig umuligt at sige i dag. Faktum er, at kun Peter Trommer kom i land i live.
Ingen bevægelighed
Mandskabet prøvede at trække båden ud langs raketlinen. En stod i forstavnen og en i agterstavnen, men strømmen var stærk og tvang båden fra linien.
Båden mistede sin bevægelighed fordi den var surret fast til raketlinien. Omtrent halvvejs ude til "Blücher" kom et bjerg af en brådsø, som hvirvlede båden rundt i det frådende skum.
Historien fortæller, at Peter Trommer reddede sig. Han blev bjerget i land ved Dueodde siddende overskrævs på bådens køl.
En anden historie beretter dog, at Peter Trommer reddede sig i land ved hjælp af linien.
De fem lig blev skyllet ind på stranden, og om aftenen den 29.marts bar deres kammerater dem hjem til deres huse i Snogebæk. Deres liv gik tabt i forsøget på at redde "Blüchers" besætning.
Fjorten børn i Snogebæk var med ét blevet faderløse.
Enken
Niels Kruse var far til seks børn. Hans enke, Ellen Kruse, indrettede pogeskole og købmandsbutik i Kruse-familiens store ejendom i Snogebæk. Hun klarede sig godt og døde mæt af dage i 1880.
Hvordan gik det så Peter Trommer ?
Tre år efter den tragiske hændelse i 1856 blev han gift på Nexø Rådhus med en fiskerdatter fra Snogebæk ved navn Karen Pedersdatter.
De fik fem børn, og familien flyttede til Nexø i 1867. Hvordan det siden gik Peter og hans familie vides ikke, men hans redning i 1856 gav næring til større udbredelse af baptismen på Bornholm.
Indsamling
I alt mistede otte mennesker livet, da tre søfolk fra båden også druknede.
Hvordan de øvrige søfolk fra "Blücher" reddede sig i land er ikke kendt.
Intet monument blev sat over Niels Kruse & co., men ved en offentlig indsamling fik de efterladte 1593 rigsdaler. Halvdelen kom fra København, mens der kom 206 rigsdaler fra den preussiske regering.
Niels Kruse´s gravminde står nu på Nexø Museum.
Vraget af "Blücher" blev solgt den 8. april på en offentlig auktion over skrog og inventar

• Boende: Fisker, FT, 1860, Snogebæk. Bornholm, Sønder, Povlsker, 2. ark, Et Huus, 19, FT-1860, C3275
Navn: Alder: Status: Stilling i familien: Erhverv: Fødested:
Andreas S. Trommer 41 Gift Fisker Poulsker Sogn
Karen Margrethe f. Pedersen 32 Gift hans Kone Poulsker Sogn
Signe Margrethe Rasmusen 65 Gift hans Moder Poulsker Sogn
Ingeborg M. Trommer 37 Ugift hans Søster Poulsker Sogn
Christian Trommer 68 Gift hans Fader Poulsker Sogn

• Boende: tilgangsliste, 10 jan. 1867, Nexø.

• Udvandret: til Amerika, Omkr 1868. Står i BSLF's liste over udvandrede Bornholmere, men uden referencer.
Det fremgår af tidligere begivenhed, at han i sin ungdom har opholdt sig i Boston, hvor han er blevet baptist, så det er muligt, han har taget familien tilbage hertil.

Andreas blev gift med Karen Margrethe Pedersdatter [55679] [MRIN: 2216] i Poulsker. (Karen Margrethe Pedersdatter [55679] blev født i 1828 i Poulsker.)