Rigmor Anna Abrahamsen [5]

  Begivenheder

• beskrivelse. Rigmor kom tidligt sit liv til sin faster Augusta og onkel Valdemar på Tingholm ved Tingsted i Vestermarie.
Hun lærte at læse allerede før hun kom i skole af Valdemar's far, som boede hos dem. Hun kom i Tingsted skole, først den lille forskole for de tre føste klasser, og siden den nyere skole for de ældre klasser.
Man gik hver anden dag og 2 årgange sammen. Det kunne derfor godt ske, at man lærte den seneste bibelhistorie først, og så den ældste næste år. Rigmor var glad for at gå i skole og en dygtig elev.
I regnetimerne regnede hun derud af efter regnebogen, og når den tog slut fik hun den næste. Rigmor var færdig med pensum længe før hun nåede sidste klasse, og så fik hun lærerens bøger fra mellemskolen, som hun så også tog med.
Læreren indstillede Rigmor til at fortsætte på Statsskolen i Rønne, og hun fik også lov af sin far. Men Rigmor takkede nej. Et liv i Rønne ville betyde hun skulle bo hos sin stedmor, og det ville hun under ingen omstændigheder.
Rigmor blev konfirmeret i Vestermarie kirke, men det var på et hængende hår det lykkedes. Præsten kunne nemlig ikke forstå, at han ikke kunne finde Rigmor's dåb, når han ringede til præsten i Sandvig, hvor hun var født. Så måtte Rigmor hente sin dåbsattest hos sin far få dage før konfirmationen, og så gik det op for Rigmor og præsten, at hun slet ikke var døbt i folkekirken, men hos metodisterne. Rigmor blev dog konfirmeret alligevel, da hun jo var døbt til den kristne tro.

Så kom Rigmor ud at tjene. Først var hun på 1. vg. Nygård i Østerlars, Valdemars fødehjem. Her boede nu en søster til tante Kristine (f. Espersen), som var gift med farbror Kristian på Risbyhus, og bror til Hans Espersen på Engholm. Tidligere havde pladsen på Nyholm været varetaget af den ældre kusine Ellen, datter af farbror Kristian og tante Kristine. Rigmor fortæller, at hun somme tider løb ind i kusine Ellen på danseballer på kyllingemor'en eller i Brændesgårdshaven. Her cyklede hun frisk og frejdig til for at komme ud og more sig. Der var jo ikke så mange valg den gang. Rigmor var her i 1½ år før hun skiftede. I folketællingen 1940 er Rigmor stadig på Nygård. Skiftedag var 1. maj og 1. nov. Så havde man fri om eftermiddagen til at skifte. Pladserne skaffede onkel Valdmar. Rigmor skiftede til Dyndegård i Nyker, hvor hun havde 5 køer at malke, foruden hun skulle hjælpe indendørs med madlavning og rengøring. Hendes dag var normalt fra 6 morgen til 9 aften, med fri hver anden søndag eftermiddag. Her kunne hun cykle hjem og besøge Augusta og Valdemar.
Sit tredje fæste fik Rigmor på Sdr. Ellebygård i Vestermarie. Her var hun et år og hjalp både ude og inde, dog havde hun ikke noget med landbrugsdriften at gøre. De bedste stunder var om sommeren, når eftermiddagskaffen skulle bringes ud til folkene på marken og hun kunne sidde her, mens de drak kaffe, før hun bragte tingene tilbage i køkkenet.
Rigmor var nu 17 år og var begyndt at tage med veninder til danseballer på Klemens kro eller Nyker forsamlingshus. Ofte måtte hun lyve og sige, at hun skulle hjem og besøge familien, da hun jo stadig var mindreårig, og danseballer derfor ikke var velset af fruen på gården. Ballerne var altid foreningsballer, så Rigmor blev medlem af flere foreninger, som hun ellers ikke havde tilknytning til. Et medlemskort kunne altid købes ved indgangen til ballet, hvis man ikke havde et.
Da Rigmor blev 18 år fik hun udbetalt sin mødrenearv på 2000 kr. fra Overformyndriet, og hun købte en ny cykel for omkring 500 kr., mens resten blev gemt og siden brugt på grunden på Hjortespringvej. Hun besluttede, at det nu måtte være slut med at tjene bønder, så hun søgte på en avisannonce hos Sillehoved på Store Torv i Rønne, hvor hun kom til at passe deres to små børn bl.a den senere kendte naturvejlder og foredragsholder Søren Sillehoved. Livet i byen var meget anderledes. Rigmor fik nye veninder, som hun kunne går ud med. Fritiden var dog sparsom, da hun næsten altid skulle passe børn lørdag aften, hvor familien enten havde gæster eller selv var på besøg. Og det var et meget anderledes liv hendes værtsfamile førte, end det simple liv Rigmor havde set på landet. Her var det en af byens velhavende familier, som holdt vilde fester, og der var endda spiritus i rigelige mængder til disse fester - noget som den unge Rigmor ikke før havde oplevet.
Rimor blev til sidst træt af aldrig at have fri, så hun fik plads som ekspeditrice hos Blem Bidstrup på Store Torv.
Ved krigens slutning i 1945 var Rigmor i Karlsen's isudsalg (i Østergade) og her oplevede Rigmor at fruen og hendes datter blev slæbt afsted af modstandsfolk og skaldeklippet for omgang med tyskerne.
Et par dage efter kom russerne, og befolkningen blev advaret, så de kunne nå ud af byen før russerne bombede hele havneområdet samt en del andre huse i byen, som blev ramt af forbiere. Også hendes fars hus blev skadet, da tagstenene fløj af og ruderne knustes af lufttrykket.
Så fik russerne tyskerne jaget ud, og de sad der i 11 måneder. De første tropper kom direkte fra fronten langt ovre østfra, og de kom med heste og vogne og krigsbytte. De var meget udisciplinere og fortsatte med at plyndre befolkningen i Rønne. Det fik deres officerer dog snart stoppet, og disse første tropper blev ret hurtigt udskiftet med nogle, som var langt venligere, og befolkningen fik et godt forhold til flere af dem - nogle lærte sig endda dansk på de få måneder de var der. I 1946 om foråret forlod de så øen og overlod den til den danske kommando med en betingelse om, at der bestandig skulle sidde en dækningsstyrke på 1200 mand.
Det blev så starten på Almegårds kasserne, og her fik Rigmor siden arbejde i køkkenet, hvor hun mødte Benny, som kom fra Holbæk kasserne, hvor han var uddannet befalingsmand, korporal. Før det, havde Rigmor også haft arbejde på Bornholmerbådene. I køkkenet var også Kirsten Thomsen, som siden blev Rigmor's veninde og gudmor til Per. I min barndom besøgte vi Kirsten og hendes mand Leif i Hvidovre og siden Brøndbyøster. Og vi besøgte også Kirstens forældre i Stengade 19 i Rønne.
Da Rigmor nu havde fundet sin udkårne på kasernen tog hun med, da han rejste hjem til Mørkhøj, Gladsaxe efter endt tjeneste. Først havde Rigmor arbejde på Amager ved Sundbyvester Plads, hos en bager. Siden fik hun arbejde inde i København på en strømpestrikkefabrik. Ved Per's dåb er hun stadig opført som strikkerske. En periode boede hun også sammen med Benny hos hans forældre på Stavnsbjerg Allé 29 i Mørkhøj, indtil de fik bygget et lille hus ved venners hjælp på en byggegrund på Hjortespringvej 66 i Herlev. Her blev Per født og døbt i Herlev kirke.
Familien blev dog kun her ½ års tid, da Rigmor og Benny vandt 50000 kr på en 12'er i tips - en ufattelig sum, som i dag svarer til 5 mill kr i købekraft. For 35000 kr købte de Onsbjerg allé 15 i Mørkhøj, hvor først Ole og siden Lis blev født. Da Rigmor så blev gravid en fjerde gang kort efter sagde hun stop, og hun fik så en udskrabning, mens børnene var anbragt på Børnehjem ved Nordkysten, en traumatisk oplevelse for Ole og Per, som de stadig mindes med gru..

Rigmor blev gift med Benny Langstrup Petersen [4] [MRIN: 10], søn af Jørgen Peder Frode Pedersen [8] og Ane Kirstine Christensen [9], 21 okt. 1950 i Gladsaxe. (Benny Langstrup Petersen [4] blev født 8 jun. 1927 i Vølundsgade, Nørrebro, København, dåb 10 jun. 1928 i Kingoskirken, København, døde 4 jan. 2011 i Plejehjemmet Toftegården, 3790 Hasle og blev begravet 8 jan. 2011 i Bisat fra Kapellet på Hasle kirkegård (urnegrav med sten).)